Vedtægter
Senest ændret på stormødet i Valby d. 2. november 2024
Vedtægter for Rødt Venstre
Navn
- Foreningens navn er “Rødt Venstre”.
Formål
- At udgøre et samlingssted for folk på den socialistiske venstrefløj i og omkring Enhedslisten – folk der ikke tror på at reel samfundsforandring kan opnås alene ved konventionelt arbejde på Christiansborg.
- At modvirke at medlemmer af Enhedslisten melder sig ud og/eller henfalder til passivitet på grund af mangel på samlingssted.
- At sikre venstrefløjen i og omkring Enhedslisten en stemme samt synlighed og identifikation.
Medlemskab
- Forudsætter at man kan tilslutte sig grundlaget. Man kan dog godt være med, selv om man er uenig i dele af det.
- Personer der er, eller har været, medlemmer af Enhedslisten, SUF eller RGU kan optages som medlemmer. I særlige tilfælde kan et flertal på 6 af koordinationsgruppens 9 medlemmer afvise optagelse af en person.
- Der betales et beskedent kontingent på 100 kr årligt – dog kun 50 kr for studerende og folk på overførselsindkomst samt folk uden indtægt.
Stormøde
- Stormødet er foreningens højeste myndighed.
- Ordinært stormøde afholdes to gange årligt i månederne februar-maj hhv. august-november.
- Stormødet indkaldes med mindst tre ugers varsel via mail med angivelse af dagsorden.
Dagsordenen skal som minimum indlholde følgende punkter:- Valg af dirigent, referent og stemmetællere.
- Beretning fra koordinationsgruppen incl. regnskab.
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg koordinationsgruppe.
- Eventuelt.
- Forslag til behandling på stormødet skal fremsendes på mail til koordinationsgruppen senest 14 dage før stormødet og udsendes til medlemmerne senest 3 dage senere.
- Ændringsforslag skal fremsendes på mail til koordinationsgruppen senest 1 uge før stormødet og udsendes til medlemmerne senest 2 dage før stormødet.
- Tidligere og nuværende medlemmer af Enhedslisten, SUF og RGU – der ikke er medlemmer af Rødt Venstre – har mulighed for at deltage i stormøderne uden stemmeret.
- Stemmeberettigede på stormødet er alle der har anmodet om medlemskab senest 14 dage før mødet og har betalt kontingent senest ved stormødets start. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
- Beslutninger træffes ved flertalsafgørelse, når konsensus ikke kan opnås eller ikke er meningsfuldt.
Ekstraordinært stormøde
- Ekstraordinært stormøde kan indkaldes af et flertal af koordinationsgruppen eller 1/10 af medlemmerne.
Valg af koordinationsgruppe
- Koordinationsgruppen består af 9 medlemmer samt 2 suppleanter.
- Ved valg til koordinationsgruppen opstilles kandidater på to lister – en for mænd og en for kvinder/kønsundertrykte.
- Der vælges et stemmeudvalg på 3 personer blandt dem der ikke stiller op til koordinationsgruppen.
- Der foretages en afstemning, hvor man kan stemme på op til 5 af de opstillede kandidater.
Afstemningen er skriftlig og hemmelig. - Hver liste må højest besidde 6 pladser, såfremt der er kandidater nok til at opfylde denne kønskvotering.
Er der ikke nok kandidater på en liste, efterfyldes fra den anden. Er der stadig ikke nok kandidater til en fuld koordinationsgruppe, accepteres en mindre gruppe. - Der kan kun vælges medlemmer af koordinationsgruppen, der har opnået mindst 5% af stemmerne.
- Koordinationsgruppen konstituerer sig med en kasserer.
Koordinationsgruppens opgaver
- At træffe politiske beslutninger og udtale sig på organisationens vegne indenfor rammerne af beslutninger på stormøder og grundlaget.
- At koordinere aktivitet i de vigtigste bevægelser (evt. via emnegrupper).
- Efter behov at udgive/redigere et nyhedsbrev samt udtalelser, herunder at fremme debatmuligheder.
- Efter behov at arrangere temamøder mv. på zoom
- At søge størst mulig synlighed i offentligheden.
- At indkalde til stormøder.
Tryghedspersoner
- På stormødet vælges 2-3 tryghedspersoner.
- Tryghedspersonernes opgave er at sikre at medlemmernes rettigheder respekteres og behandle spørgsmål om ukammeratlig opførsel.
- Tryghedspersonernes funktion er undersøgende og rådgivende, men ikke udøvende.
- Tryghedspersoner kan ikke være medlem af koordinationsgruppen.
Eksklusion
- Et medlem kan ekskluderes hvis det efter forudgående forsøg på at løse konflikten, besluttes af 6 af koordinationsgruppens 9 medlemmer. Eksklusionen har øjeblikkelig virkning.
- Eksklusion kan appelleres til Stormødet som kan omstøde eksklusionen ved almindeligt flertal. En appel har ikke opsættende virkning.
Økonomi og regnskab
- Økonomiske beslutninger foretages af koordinationsgruppen.
Tegningsregler og hæftelse
- Foreningen tegnes økonomisk ved underskrift af kassereren og et medlem af koordinationsgruppen.
Vedtægtsændringer
- Disse vedtægter kan ændres ved 2/3 flertal på et stormøde, hvor ændringsforslag fremgår af indkaldelsen.
- Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den stormøde, de vedtages på.
Opløsning
- Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende stormøder, hvoraf det ene skal være ordinært.
- Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes til almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende stormøde.
Senest ændret på stormødet 02-11-2024.