Svar til Mikael Hertofts indlæg i Solidaritet d. 29. september 2023
Mikael Hertoft påstår i sit debatindlæg i Solidaritet at vi i den nye organisation ”Venstrefløjen” mener at
”det er ligegyldigt om russerne vinder i Ukraine”. Det er en helt fortegnet fremstilling.
Der er ingen der vinder i krigen i Ukraine. Og netop derfor burde alle progressive kræfter arbejde
målrettet for at få krigen stoppet og satse på fredsforhandlinger.
Der har været fremsat det argument for våbenstøtte, at dersom Rusland vinder, vil ukrainere blive udsat
for grusom russisk undertrykkelse. Imidlertid vil en fortsættelse af krigen betyde at ukrainere, kan se frem
til i de kommende, muligvis adskillige år, at leve i et land i krig. En krig der formentlig eskalerer og
udsætter befolkningen i Ukraine og måske også i andre lande for ufattelige lidelser.
Stort set samtlige medier og regeringer i Danmark og vesten fører en propagandakrig mod Rusland og
russere i almindelighed. Ikke nogen vanskelig øvelse, da Rusland vitterlig startede krigen og begår
grufulde krigsforbrydelser. Men Zelensky og Ukraine fremstilles som selve demokratiets redningsmænd,
og selv klare forbindelser til nazistiske grupper og nazistiske nationalhelte benægtes eller bortforklares.
For nylig kom parlamentsformanden i Canada i vanskeligheder, da han kom til at hylde en gammel
ukrainsk ”frihedshelt” i parlamentet. Det viste sig at den pågældende havde kæmpet på nazisternes side
under 2. verdenskrig.
Dræbte russere eller ofrene for krigen i det østlige Ukraine tæller derimod ikke. At denne ensidige fokus
på ukrainske ofre bidrager til Putins hjemlige propagandakrig, er der ingen tvivl om. Det er problematisk
da den bedst tænkelige måde krigen kunne stoppes på, var hvis Putin mistede den hjemlige støtte til
krigen.
Som i de fleste krige fremstilles det som en kamp mellem de gode og de onde. Og – surprise – ens egen
side er de gode. Modstanderen er derimod særligt barbarisk, forbryderisk og umenneskelig. Det virker
som om Mikael Hertoft – og mange andre på den brede venstrefløj – abonnerer fuldt og helt på den
fortælling.
At være opmærksom på krigens mange komplekse aspekter og mene at fredforhandlinger nok er det
bedste, er ikke det samme som at være ligeglad med Ukraine. Tvært imod.
Situationen omkring krigen er kompliceret
Efter vores opfattelse er der mindst tre krige i gang på en og samme tid. For det første Ruslands
angrebskrig mod Ukraine, som vi alle tager afstand fra. For det andet en krig mellem regeringen i Kiev og
det russiske flertal i Donbas. Og for det tredje – og vigtigst – er der tale om en krig mellem to
imperialistiske blokke, som det også fremgår af det grundlag et stort flertal vedtog på konferencen for en
uges tid siden:
“Zelensky-regimets sejr vil betyde at NATO kommer til at bestemme, Ruslands sejr vil betyde
et lakaj-regime under russisk imperialisme. Ingen af delene er progressive udfald for
arbejderklassen.
Vi er også opmærksomme på, at imperialisterne, præcis som under 1. verdenskrig, bruger
”selvforsvar” som et dække for rivalisering mellem imperialistiske blokke. En sådan
rivalisering ønsker vi ikke at deltage i. Vi er imod alle imperialistiske magter, hvad enten det
er USA/NATO, Rusland, Kina eller EU.
Vi holder ikke med een imperialistisk magt med den begrundelse, at den skulle være et mindre
onde. Al imperialisme er undertrykkelse.
Derfor kan vi naturligvis ikke bakke op om den massive våbenstøtte, senest beslutningen om at sende F16
fly til Ukraine. Vi er alvorligt bekymrede for hvor oprustningen og militariseringen fører os hen.”
Oprustning på den ene side fører ganske rutinemæssigt til modtræk og oprustning fra den anden side. Vi
kan risikere at krigen fortsætter i årevis – og at den udvikler sig i en stadigt farligere retning – også for
resten af verden. Den engelske forsvarsministers udtalelser om at man burde sende engelske soldater,
såkaldte instruktører afsted til Ukraine er endnu en optrapning, endnu et farligt trin.
Efter vores opfattelse er det ikke solidaritet med den ukrainske befolkning at deltage i denne optrapning –
tvært imod!
Det har været påstået at man godt kan gå ind for at sende våben til Ukraine samtidig med at man er imod
oprustning. Men da den voldsomt intensiverede oprustning skyldes krigen i Ukraine, er det meget
vanskeligt at skille de to ting ad. Den ensidige satsning på militære løsninger, 100-vis af milliarder til
kampfly, klyngebomber og raketter, gør denne påstand meget svær at forstå. Hvordan skal man samtidig
kunne argumentere for nedrustning?
Basisdemokrati i Enhedslisten
Mikael Hertoft fremkommer også – mod bedre vidende – med flere andre urigtige påstande om
konferencens konklusioner. Blandt andet skriver han:
Jeg mener, det er vigtigt, at der er nogen, som arbejder med at fastholde Enhedslistens
principper og basisdemokrati. Men det er ikke det, den nye struktur ”Venstrefløjen” har sat sig
for.
Det er simpelthen ikke korrekt. Det meste af grundlaget handler om netop dette tema. Fx skriver vi under
overskriften ”Enhedslisten skal være basisdemokratisk”:
Et levende partidemokrati, hvor de aktive medlemmer faktisk bestemmer politikken, er en
forudsætning for, at flere engagerer sig og tager del i partilivet og aktiviteterne. Derfor skal
tendenserne til centralisering og svækkelsen af partidemokratiet ved fx indførelse af
elektroniske årsmøder og længere valgperioder bekæmpes, og afdelinger og udvalgs rolle skal
udvikles og styrkes.
Kort sagt: Den nye organisation ”Venstrefløjen” er ikke ligeglad med Ukraine men er imod krig og imod
alle imperialistiske blokke – også vores egen. Og så vil vi kæmpe for at Enhedslisten bliver
basisdemokratisk.
Helge Bo Jensen og Lars Hansen,
medlemmer af ”Venstrefløjens” koordinationsgruppe.