Israels forfærdelige handlinger mod den palæstinensiske befolkning, særligt i Gaza,
kræver klar og entydig fordømmelse. Lige så rystende er den accept, og opbakning
Israel har til deres forsøg på at udføre et folkemord med den dominerende
verdensmagt USA i spidsen og Danmark som den ynkelige støtte i baggrunden.

Vi har set en eksplosion i folkelig modstand med kæmpe demonstrationer verden
over. For kort tid siden så vi 300-800.000 deltagere i London og senest et rekordhøjt
antal deltagere i København, ifølge arrangørenes egne tællere 65.000.
Én årsag til den massive mobilisering er blandt andet, at ingen tror på, at det er Israels
krig mod Hamas. Nej, det som vi ser, er en åbenlys terrorkrig mod den
palæstinensiske befolkning. Ifølge Human Rights Monitor er over 20.000 civile
blevet dræbt – sammenlignet med 10.000 under hele Ukraine-krigen! Knap 45.000 er
sårede og over 1,2 mio. civile er blevet internt fordrevet. 50 dræbte journalister er
også uden fortilfælde i nyere tid.

Skal Gazas befolkning deporteres til Sinai?
I den løbende debat har man mellem linjerne undertiden kunnet høre, at det er Israels
mål helt at få fordrevet palæstinenserne fra Gaza – en så vild tanke, at når israelerne
åbent siger det opfører verdensamfundet sig som om ingen har sagt det højt. Der er
grund til at tro, at sådanne planer indgår i den israelske regering og hærs strategi. Det
omtales i en rapport fra det israelske efterretnings-ministerium (se link nedenfor).
Målet er at ”evakuere civilbefolkningen [fra Gaza] til Sinai”, hvor der skal oprettes
teltbyer og man skal forhindre ”befolkningens tilbagevenden til aktiviteter/boliger
nær grænsen til Israel.” Samtidig skal regeringer rundt om i verden, ledet af USA,
mobiliseres for at gennemføre tiltaget. Det fremgår at dokumentet ikke var tiltænkt
offentligheden, og det antydes, at planen kun passer alt for godt med Israels ”ordre”
om fordrivelse 1 mio. palæstinensere fra Nordgaza.

Den vestlige verdens forestilling om et amerikansk overherredømme, som fortsat
udbytter andre dele af verden, er årsagen til at staten Israel overhovedet blev dannet.
USA vil have del i rigdommene i Mellemøsten og finansierer derfor den israelske hær
og yder opbakning til den israelske regering. De seneste gasfund ud for Gazas kyst er
allerede beskyttet af et amerikansk hangarskib, således har den israelske regering i ro

og mag sluppet af sted med at indgå lukrative afsætningsaftaler, mens de har bombet
Gaza.


Israels akilleshæl: Den folkelige mobilisering

Ligesom en sådan israelsk plan forudsætter vestlig støtte, er den omvendt også sårbar
over for folkelig modstand. Og den folkelige modstand, som vi har set hidtil, kan kun
forventes mangedoblet. Når det kommer til en åbenlys deportation.
I USA taler man om, at Bidens Israel-støtte er ved at blive hans største svaghed frem
mod et kommende valg. I Storbritannien er Labours ledelse også presset . Den
franske regering har endda presset på for en våbenhvile.
Medierne har svigtet
Den danske presse er tilbageholdende med at omtale både Israels krigsforbrydelser og
det pres, de imerialistiske magter er under af deres befolkninger. Den manglende eller
ringe dækning af de mange Gaza-demoer er der ingen undskyldninger for. Fx udeblev
både Berlingske, DR og Politiken fra demoen den 19. november! At de siden har
været ude at beklage, bekræfter kun kritikkens validitet. Og så skal vi selvfølgelig
ikke undlade her at omtale den voldsomme bias, der generelt præger presseomtalen.
Enhedslistens ledelse har også svigtet – sagde nej til at
anbefale/bakke op om den demo i Kbh der havde et rekordhøjt
antal deltagere. Partiet har svigtet sit ansvar for at give en klar politisk og parlamentarisk stemme til
støtte for den folkelige bevægelse.

At Palæstina er besat, er slået fast flere gange. Som besættelsesmagt har den israelske
regering gentagne gange brudt krigens love. (fastslået af FN som også fastslår at
Israel er et apartheidstyre) En besættelsesmagt har ikke ret til at angribe befolkningen
i et besat land, derfor er udtalelser om Israels ret til at forsvare sig absurd. Det er til
enhver tid de besatte, der har ret til at forsvare sig mod besættelsesmagten.
Enhedslisten stillede sig ligesom regeringen fra starten svagt ved at acceptere
præmissen om Israels ”ret til at forsvare sig selv”: Det har ført til helt uproportionelle
angreb på Gaza. Enhedslistens få tøvende og uklare udmeldinger på hjemmesiden er
et svigt.
Så sent som den 19. november afviste et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse at
støtte den rekord-store demo i København, som fandt sted samtidig med HB-mødet.
Og Forretningsudvalg Ansvarlige har blandt andet afvist støtte til demoer i

København. med begrundelse i ting der ikke står i grundlaget for demonstrationerne. –
Alle demoer i København der kanaliseres ud via Stop Annektering er på samme
vedtagne grundlag. (alle Palæstina initiativer har tilsluttet sig det vedtagne grundlag)
argumentationen giver derfor ikke mening.

Ligeledes har Enhedslisten, uden forudgående demokratisk debat i partiet, afbrudt sit
samarbejde med den palæstinensiske venstrefløj i DFLP (Democratic Front for the
Liberation of Palestine) og kommet med anklager om at DFLP skulle havde deltaget i
terror. Anklager der aldrig er fremlagt beviser for. At stemple palæstinensernes
væbnede kamp som terror er et historisk svigt.

Tid til at sadle om: Det kan nås endnu!
Enhedslistens tøvende tilgang har skabt modstand blandt menige medlemmer og flere
lokalafdelinger har valgt at anbefale de københavnske demonstrationer, ligesom
Enhedsliste afdelinger har været engageret i arrangementer andre steder i landet. Det
mere end antyder, at ledelsen ikke har valgt medlemmernes vej. Det er afgørende her
at slå fast at demokrati kommer nedefra og ikke er noget det kommer “top-down”

Vi står ved et historisk vendepunkt, hvor Enhedslisten bør være helt klar og tydelig.
Det er bevægelsernes kraft, der skal forandre verden. Bevægelserne står på de
undertryktes side, det skal Enhedslisten også entydigt gøre – hver gang! Vi er derfor
glade for at se Enhedslistens Trine Machs indlæg i Solidaritet d. 25/11 som vi ser som
et vigtigt skridt på vejen. Vil vi dog igen sige til Trine og alle andre politikere i
Danmark “Brug nu de rigtige ord, Netanyahu begår folkemord.”

Det er uacceptabelt, at Danmark ikke bruger sin stemme til at medvirke til freds- og
konfliktløsning men i stedet de facto er optrappende. Vi burde som Land bruge vores
kræfter på at presse på for et opgør med apartheid regimet og deltage i en proces hvor
der skabes et ligeværdigt demokrati i området og deltage i reelle fredsforhandlinger.
lige nu kan vi ikke engang få vores regering til at anbefale en våbenhvile. Den
våbenhvile der er indledt nu ser vi som en nedtælling til Israels fortsatte fordrivelse af
og folkedrab på palæstinenserne.

Pva. ‘Venstrefløjens’ koordinationsgruppe,
Eske Rødgaard Andreasen, Helge Bo Jensen, Lars Hansen og Lasse Bertelsen

Link til’+972 Magasins’artikel:
Expel all Palestinians from Gaza, recommends Israeli gov’t ministry (972mag.com).