To mennesker med handicap tæt inde på livet indkaldte til en rørende demonstration den 22. maj på Christiansborg Slotsplads. Monica Lylloff og Casper Eric tog initiativet og en lang række handicaporganisationer bakkede op og mobiliserede til deltagelse. Der blev arrangeret gratis busser, så jyder i kørestol også kunne deltage i protesten. At demonstrere er en demokratisk rettighed, som mennesker med handicap ellers oftest er afskåret fra at deltage i.
Demonstrationen var en nødvendig forlængelse af handicaporganisationernes forgæves forsøg på at råbe op med debatindlæg i medier og på sociale medier. I kampen for solidaritet med de mest udsatte i samfundet må vi tage alle redskaber i brug. Demonstrationer er et vigtigt redskab, når magthaverne skal råbes op, og det skal de!
Regeringens politik på det specialiserede socialområde er en skændsel og et angreb på nogle af landets svageste borgere. Samtidig bringer det minder frem om tidligere tiders uhyrlige behandling af mennesker med handicap og andre udsatte borgere. Drengene på Godhavn, pigerne på Sprogø og tidligere anbragte i åndssvageforsorgen. Alt sammen mennesker som denne og den tidligere regering har været nødt til, at undskylde overfor og med rette!
Den tidligere og den nuværende minister på området har begge udtalt ”det skal ikke være svært, at få den rette hjælp hvis man har et handicap. Med den nye rammeaftale på det specialiserede socialområde, må man konstatere at det under ingen omstændigheder bliver lettere. Rammeaftalen bringer minder om K.K. Steinkes socialreform. Der tillades mere brug af magtanvendelse. På trods af flere grusomme nylige eksempler på umenneskelig behandling af borgere på bosteder og psykiatrien. Billeder der har rystet hele landet når de er blevet, vist på TV. Samtidig giver det kommunerne ret til, at vælge det billigste tilbud frem for det bedst egnede. Både når det gælder anbringelse og bevilling af hjælpemidler. Ja det gælder hele vejen rundt om det specialiserede socialområde. Uanset om der er tale om og specialundervisning, anbringelser af mennesker med fysiske eller psykiske handicaps på institutioner og botilbud.
Regeringens rammeaftale er et kæmpe tilbageslag for mennesker på kanten af samfundet. Det er komplet tage uværdigt og en blåstempling af kommunernes praksis med at økonomiske hensyn før menneskelige. Sandsynligt vil mængden af sager hvor borger får medhold i Ankestyrelsen nedbringes kraftigt, udelukkende fordi kommunerne nu får fripas til at forringe servicen over for de berørte borgere.
Finansministeriet er med skiftende regeringer tro mod Budgetloven, som er en konsekvens af tilslutning til EU’s Finanspagt. Finansministeriet vil ikke slippe de penge, som Kommunernes Landsforening længe har peget på mangler. Der er i den grad brug for et velfærdsoprør med kommunerne, kommunalt ansatte, fagbevægelsen og organisationerne må holde presset og forlange, at regeringen i handling øger velfærden. Med det nyfundne økonomiske råderum på 10-12 mia. kr. er der råd til at sikre værdighed og retssikkerhed for mennesker med handicap.
Mennesker med handicap er siden 2016 blevet omtalt som gøgeunger, da KL’s formand Erik Fabrin (V) sagde om udgifterne til det specialiserede socialområde, at de havde en skadelig gøgeungeeffekt i den kommunale økonomi. Man må forstå, at mennesker med handicap er gøgeunger, der blot rager til sig! I virkeligheden er det hele den kommunale velfærd, der udsultes af skiftende regeringer, som hellere vil bruge pengene på skattelettelser, militarisering og milliarderstatninger til forurenende erhverv og virksomheder. Det vil altid være et socialistisk standpunkt at løfte de mest udsatte og sårbare fremfor at øge uligheden og forgylde de virkelige gøgeunger, som er magteliten der udnytter og undertrykker mennesker og natur for profit.