Situationen i Gaza er fuldstændig katastrofal. FN’s specialrapportør Francesca Albanese udtaler, at Israels seneste myrderier i Jabalyia – i det nordlige Gaza – er udtryk for usigelig grusomhed og sadisme. Udført af israelere, der har accepteret at være “villige bødler” for en folkedrabsplan der betyder total udsultning og udryddelse af palæstinenserne i det nordlige Gaza. Udført med vestligt fremstillede våben og vestlig støtte. Alligevel nægter et flertal i Folketinget stadig at stoppe eksporten af militærudstyr til Israels folkemord på trods af, at det gør dem medskyldige. Medskyldige i et folkemord, som siden 1948 har kostet 134.000 mennesker livet, mens antallet af ulovlige bosættere er steget til 750.000. Israel går benhårdt efter drømmen om et stor-Israel.
Israel fortsætter med at eskalere krigen og er gået ind med landtropper i Libanon og heftige luftbombardementer af bl.a hovedstaden Beirut, selv FN tropper bliver angrebet. Truslen mod Iran er stadig stigende, senest er iranske militære anlæg blevet bombet. Israels hæmningsløse krigsførelse truer med at udløse en endnu større regional krig.
Palæstinenserne er ofte blevet fremstillet som modstandere af en fredsløsning. Men sandheden er at Israel konsekvent har saboteret fredsforhandlingerne ved konstant at ændre krav, myrde moderate ledere eller bare nægte at møde frem til forhandlingerne. Palæstinenserne har flere gange forgæves forsøgt at forhandle en fredelig løsning med udgangspunkt i at Israel skulle trække sig tilbage, men Israel har nægtet og afbrudt forhandlingerne hver gang.
Israels propaganda og dæmonisering af palæstinenserne startede prompte efter angrebet den 7. oktober. Den israelske forsvarsminister kom med udtalelser om, at Gazas befolkning skulle nægtes elektricitet, mad, vand og brændstof. Zionisterne har gennem dehumanisering og dæmonisering skabt en fortælling om, at de stod overfor selve ondskaben, og derfor var det nødvendigt at bruge ekstreme metoder for at sikre at ondskaben blev besejret uden hensyntagen til international lov og menneskerettighederne.
Som besættelsesmagt har den israelske regering gentagne gange brudt krigens love (fastslået af FN). En besættelsesmagt har ifølge Genévekonventionen ikke ret til at angribe befolkningen i et besat land, At Palæstina er besat, er slået fast flere gange (A/77/328 : UN Documents). Derimod har et besat folk ret til væbnet modstand. International lov er utvetydig i sin tilslutning til “væbnet kamp” for et folk, der søger selvbestemmelse under kolonial og fremmed dominans.
Zionisternes effektive propaganda er blevet købt af danske politikere og medier, der fortsat nægter at tage alt, hvad der er sket før den 7. oktober med i ligningen. Selv FN’s generalsekretær Antonio Guterres tager højde for historien ved en tale i FN’s Sikkerhedsråd den 23. oktober 2023: “It is important to also recognize the attacks by Hamas did not happen in a vacuum.” Det zionistiske projekt og England som kolonimagt er baggrunden for Nakbaen i 1948, hvor 500 palæstinensiske landsbyer blev jævnet med jorden og 700.000 palæstinensere blev fordrevet.
I det lys må vi forstå begivenhederne den 7. oktober 2023. At forklare baggrunden og mekanismerne i undertrykte folks modstandskamp er ikke det samme som at forsvare metoderne. Rødt Venstre forsvarer ikke drab og overgreb på civile. Det er dybt problematisk, at der er sket krigsforbrydelser, som er et brud på den humanitære folkeret. Det er gået ud over nogle tilfældige civile, men er desværre også blevet brugt som et påskud for Israel til at intensivere folkedrabet og til at splitte befolkningsgrupperne endnu mere.
For en socialistisk løsning
Et socialistisk bud på hvordan konflikten kan løses, er ikke bare at afskaffe det politiske apartheid. Det vil ikke i sig selv løse problemerne, hvilket man også har set i Sydafrika, hvor fattigdommen bare er vokset siden apartheid-styrets afskaffelse.
Det er nødvendigt at sikre den totale demokratisering af samfundsøkonomien og samfundet, og sikre spredning af ressourcerne og en fælles økonomisk udvikling, som kan gøre livtag med de her sociale problemer, som er en drivkraft på begge sider af konflikten, og som kan skabe den velstand og den sociale og økonomiske lighed, som er fundamentet for også at have en politisk lighed. Det er en forudsætning for, at der gradvist kan opnås forsoning og retfærdig fred mellem de forskellige befolkningsgrupper.
I sidste ende er det også et afgørende socialistisk perspektiv, at dette kun kan lade sig gøre i én fælles stat. Idéen om at have to stater, som kan lyde meget tillokkende på afstand, er fuldstændig urealistisk, og er heller ikke særlig progressiv. Hvad vil det betyde for de palæstinensere, der lever inde i Israel? De udgør ca. 20 procent af den israelske befolkning. Hvordan skal det fungere når Vestbredden og Gaza er delt i to?
Når det er et meget lille område, og når det i øvrigt er de dårligst stillede områder, og de områder med færrest vandressourcer, sammenligneligt med ørkenområder, hvor jorden er dårligst, og hvor der er færrest naturressourcer. Hvordan skal man kunne have en bæredygtig udvikling af en stat i de her områder, hvor man hele vejen rundt er omringet af fjendtligsindede stater.
I stedet for, må man have én fælles stat, hvor alle de her befolkningsgrupper og de forskellige religioner kan leve i fred og lighed, og hvor flygtninge også kan få lov til at vende tilbage.
- Rødt Venstre støtter det palæstinensiske folks ret til modstandskamp
- Rødt Venstre støtter kampen mod imperialisme
- Rødt Venstre støtter kampen mod undertrykkelse af mennesker i den imperialistiske kamp om jord og ressourcer
- Rødt Venstre er for en socialistisk løsning, en fælles stat, hvor mennesker kan leve sammen i det historiske Palæstina, uden apartheid og undertrykkelse