Merkurs lyssky affærer angribes af aktivister

Merkur Andelskasse profilerer sig som Danmarks værdibaserede pengeinstitut. Merkur vil skabe livskvalitet for alle verdensborgere, samtidig vil Merkur Andelskasse gerne bevise, at de rent faktisk gør det, de siger.

Desværre viser det sig, at Merkur Andelskasse ikke lever op til alle de fine ord.

Merkur investerer gennem deres største partner på investeringsområdet Triodos i virksomheden Check Point Software Technologies, som har tætte forbindelser til den israelske stat, hær og militærindustri. Check Point Software Technologies forbindelser er afdækket af Corporate Watch.

Merkur blokerer for pengeoverførsler til Palæstina, som ikke er direkte knyttet til nødhjælp. Det betyder at små palæstinensiske virksomheder ikke kan handle.

Andelshaver Jens Crumlin har henvendt sig til Merkurs direktion for at få opklaret, hvad der forhindrer Merkur i at lave overførsler. Merkurs direktion henviser til, at de samarbejder med en større dansk bank og at sanktioner forhindrer dem i at overføre. Direktionen nægter at svare på, hvem de samarbejder med og hvilke konkrete sanktioner, der forhindrer dem i at overføre til små palæstinensiske virksomheder trods al nødvendig dokumentation.

Det kan kun tolkes som uvilje, da mindst et andet pengeinstitut godt kan overføre til palæstinensiske virksomheder. Christian Friis Bach MF for Radikale Venstre oplyser, at hans virksomhed Warfair laver overførsler til Palæstina gennem Danske Bank.

Den israelske stat er under anklage for et formodet folkemord. For at stoppe folkemordet i Gaza, må der lægges maksimalt økonomisk pres på den israelske regering.

Derfor skal danske pengeinstitutter stoppe deres investeringer i Israel og i særdeleshed i den israelske våbenindustri.

Rødt Venstre opfordrer derfor på det kraftigste til:

-at Merkur stopper sin boykot af overførsler til Palæstina; når andre pengeinstitutter kan lave overførsler, kan Merkur også!

-at Merkur Andelskasse på sin generalforsamling d. 13 april vedtager at rydde op i sine investeringer. Merkur Andelskasse skal leve op til den Internationale Domstol ICJs krav om, at alle er forpligtet til at stoppe enhver aktivitet, som indebærer en risiko for at medvirke til Israels formodede folkemord.

Vrede aktivister og andelshavere har indkaldt til demonstration ved Merkurs generalforsamling lørdag den 13. april 2024 i DGI Byen, Tietgensgade, København kl. 11:30-13:00.

Links: