Udtalelse fra Rødt Venstre, vedtaget på koordinationsgruppemøde 6. marts 2025.
Militarisme, baser og ulighed: En frygtelig virkelighed der underminerer demokrati og velfærd
Militarisme, amerikanske baser og social ulighed bliver vores frygtelige virkelighed. Militarisme fører ofte til krige, der ødelægger liv og infrastruktur, skaber flygtningestrømme og gavner våbenindustrien. Politikere opretholder militarisme ved at skabe frygt for eksterne fjender, hvilket også retfærdiggør amerikanske baser på dansk jord. Disse baser underminerer national suverænitet, da de opererer uden for dansk lovgivning og kan indeholde farlige våben som atomvåben, der truer både sikkerhed og miljø.
Vores modstand mod amerikanske baser i Danmark betyder ikke, at vi støtter EU-oprustning. Vi er imod enhver form for EU-imperialistisk oprustning. I en situation, hvor 21 % af EU’s befolkning lever i risiko for fattigdom og social eksklusion, vælger kommissionen at bruge 800 milliarder euro på oprustning for at hævde sig i det imperialistiske stormagtsspil. Det er grotesk, at alle partier, inklusive Enhedslisten, på nær Theresa Scavenius, har givet regeringen mandat til, at statsminister Mette Frederiksen kan støtte EU-Kommissionens nye forsvarsplan – og dermed bidrager til at øge den sociale ulighed i landet.
Store militærudgifter går ud over velfærd, sundhed og uddannelse, hvilket rammer de svageste i samfundet. Øget militarisme fører til nedskæringer i offentlige ydelser og forringelse af levevilkår for arbejdere og marginaliserede grupper. Samtidig underminerer det demokratiske rettigheder gennem overvågning og undertrykkelse.
Når Enhedslisten stemmer for øget våbenleverance til Ukraine, når SF taler om krigsskat, og når Socialdemokratiet og højrefløjen diskuterer en forøgelse af landets militærbudget til 3,5-5 % af BNP (100 milliarder kroner årligt), fortæller de ikke befolkningen, at disse penge skal findes inden for de eksisterende rammer. Disse ekstra midler til krigsforberedelse kan kun komme fra de mest udsatte grupper i samfundet.
Man kan ikke påstå at bekæmpe ulighed, hvis man samtidig støtter øget våbenleverance eller indføring af krigsskat.
Militarisme skaber social ulighed, og antimilitarisme kan ikke ses isoleret fra kampen for social retfærdighed. Kampen mod militarisme, for social retfærdighed og demokrati er derfor én og samme kamp. Militarisme styrker kapitalisme og imperialisme, mens antimilitarisme og social retfærdighed hænger uløseligt sammen i modstanden mod disse systemer.